Just do something!

Tak til dig – som har valgt at være en del af denne gruppe.

Jeg skrev i 2006 min første bog ” Stop uret” i form efter 40, en bog til den generation af Baby Boomers, som jeg selv er vokset op i. Og ja, vi findes stadig, vi er bare blevet i hvertfald 17 år ældre. Min karrierer som forfatter tog sine første skridt da jeg i 1999 blev fast skribent på JP Go`lørdag, en stilling som absolut ikke lå i kortene, men som jeg sidenhen har været utrolig taknemmelig for. Jeg fik ganske enkelt det fysiske talerør til JP`s læsere, og fik en redaktør, som lærte mig så meget omkring formidling af min store lidenskab, om deadlines og ydmyghed.

Vi skriver nu 2023, jeg blev 60 år den 6. januar i år, og der er sket vildt meget i den branche, som jeg valgte at slå mine folder fast i tilbage i 1982 – tænk at have været en del af introduktionen og uddannelser til et helt nyt ben til fitnessindustrien – Aerobic og workout, som det hed i starten, hvor lavinen rullede ind over Danmark. Det var været den vildeste rejse, og for mig er den absolut ikke slut endnu.

Mit ynglings citat fra Yogi Berra lyder – ”Hvis du ikke vidste, hvor gammel du er, hvor gammel ville du så være?” 

Min generation var tilbage i 80`erne kendetegnet med Jane Fonda, aerobic & workout, body building, slankekurer, bulimi, anorexi, pulverkurer, skønhedsoperationer, kunstige negle, spansk rødvin, et par børn, masser af fester, at blive til noget, være kendt, sætte sit aftryk og uden problemer være fysisk 5-6 timer ugentlig eller mere. Vi havde travlt på den gode måde (ingen sociale medier), og vi var stolte af vores bedrifter. 

Men – vi ældes, jeg er blevet ældre, mine idoler og forbilleder er blevet ældre, men vi skal holde fast i ønsket om en stærk og udholdende krop, et godt helbred og om muligt få uret til at gå lidt langsommere. Det er ikke umuligt selvom huden er blevet tyndere, der er kommet leverpletter og blodsprængninger alle vegne, huden på overarmene krøller (jeg hader det), der er kommet 1 eller 2 buler på maven og en dobbelthage har også givet ansigtet en anden form, håret har mistet sin fylde og glans og vores mænd er blevet tyndhåret, hormonerne i kroppen er enten ikke eksisterende eller taget en rutchebanetur, vi afkalker, får nye knæ eller hofter, bliver ramt af kræft eller andre ulykker.  Wellcome to a new age!!!

Mine forbilleder er stadig de samme kvinder og mænd som dem jeg havde i 00’erne: Jane Fonda, Demi More, Brad Pitt, George Clooney, Julia Roberts, Gerard Butler, Sandra Bullock, Bradley Cooper, Nicole Kidmann, Halle Berry, Arnold Schwarzenegger og Jamie Lee Curtis – og ja, de er alle skuespiller, og de er også blevet ældre, men de har gjort alt hvad, der har skulle til for at holde sig i form på den ene eller anden måde – og ja, de har en helt anden økonomi til vedligehold.

Statisk set kan den almindelige danske kvinde forvente at blive 82 år og mændene 78 år. Det betyder, at der ligger ca.2 årtier foran de fleste af os. Det synes jeg ikke lyder rosenrødt, også fordi der er så mange triste aspekter indenfor ældningsprocessen. 

Når jeg hver morgen kigger mig selv i spejlet og ser de tiltagende rynker i mit ansigt og på halsen, løsheden i huden på min krop, så bliver jeg mindet om, at den første ungdom er mere end passé og at jeg godt nok skal tage mig selv i de små hår i nakken for at holde mig lidt længere i min 2. ungdom.  

Pointen i min nye blog er meget enkel – just do something!!

Ved at læse med og anvende de principper, du kommer til at stifte bekendtskab med – på en ny blog ugentlig, vil jeg love dig, at du vil ændre din selvopfattelse, forbedre og forberede dit liv på en måde, så det ses og føles. 

Jeg har ikke opfundet den dybe tallerken, men jeg har brugt mange år på at samle puslespillet. 

DU kan ændre dit liv stille og roligt, hvis du forstår og ønsker at tage skridtet fuldt ud. 

Jeg er din følgesvend, din personlige træner, din coach, din kostvejleder, din terapeut, din mental træner og så meget mere.

Keep going strong!!

Yours BB

Categories:

Tags:

Comments are closed