Hvad er den perfekte kvindekrop? Jeg voksede op i 60èrne, hvor idealet var Twiggy, det korte hår, hendes magert drengede skikkelse, sorte øjne og mutte ansigtstræk blev symbolet på den tids ungdomskultur. Frem til mit 11. år lignede jeg Twiggy, hvis vi lige ser bort fra håret. Så faldt jeg for svømning, klor vand, kulde og tætsiddende lycra , 2 timer i vandet dagligt og 6 år efter var min krop meget anderledes. Det eneste, jeg havde tilbage fra teenager dagene, var minus bryster. Jeg var tynd, lang, bredskuldret, og havde i en alder af 17 den flotteste sixpack. Det gik desværre over den dag, hvor jeg ikke længere kunne klare lugten af klor og jeg satte aldrig mine ben i en svømmehal igen.

I 70`erne var kvinder enten meget tynde eller lettere overvægtig, de dansede jazzballet og var egentlig rimelig tilfredse med deres udseende. Det gik så over i starten af 80`erne, hvor Jane Fonda og fitnesscentre begyndte at sætte nye standarder for kvindekroppen.

Jeg var en af dem, der blev total hooked, jeg elskede hele pakken, og det blev min levevej.

Men når jeg kigger i bakspejlet, nåede jeg aldrig at finde nøglen til den perfekte krop, den jeg stræbte efter i 35 år. Den helt speciel wannabee kvindekrop, altså en krop would love to have, fighting for it, what would it take to get that body, and would I ever be really happy?

Jeg har løbet efter den gulerod, jeg har været flyvende, ind imellem tilfreds, men jeg har aldrig været ”happy happy happy”, og hvorfor ??? Ganske enkelt fordi jeg har haft et misforstået syn på kvindekroppen, jeg har fuldt strømmen på min drøm, haft skyklapper på, ikke lyttet til mine bedre halvdele og den mandlige intuition om, hvad en skøn kvinde er, også selv når hun er + – 10 kg ….! 

Jeg undres i midten af mit 50. årti, for min krop ændre sig med lynets hast. Hver gang jeg kigger mig i spejlet, er der kommet nye rynker i ansigtet, gardiner på ryggen, hud omkring knæene, u-charmerende blomkålsagtige ting på inderlårene og et talje mål 10 cm større end for 10 år siden. Overgangsalderen har plantet sine triste aftryk, og det huer mig IKKE. Hvad skete der lige der, og hvorfor troede jeg, at jeg kunne smutte over hvor gærdet var lavest.??

Har jo sagt til alle andre, at der aldrig er noget, der smutter udenom kasseapparatet…..

For at være hudløs ærlig græmmes jeg over mit spejlbillede, men min mand er mere lykkelig end nogensinde. Han har nemlig aldrig ønsket mig ”trimmet”, og som han siger: ”havde jeg ønsket mig en travhest, ville jeg have købt en, jeg er vild med dine kvindelige former”.

Måske burde jeg skamme mig, når jeg ikke forstår sådan en udmelding, og nu hvor tyngdekraften alligevel har sat ind og trækker alt på kroppen sydpå, så var det jo meget smart at flytte 3000 km væk fra Danmark.

Det er blevet lettere i vores otium i det græske land, hvor syn på kvinder er nuanceret, og intet hernede er hvidt eller sort. Hernede hyldes kvindekroppen og græske mænd elsker deres koner uanset størrelse. Tror ikke jeg kunne have valgt et bedre land at blive gammel i, her er det ok med at nyde tzatziki i store mængder, drikke kold hvidvin, plukke citroner direkte af træerne, spise masser af økologiske grøntsager, nyde solen og varmen. Selvom jeg er slidt i leddene, krøller i huden, har mistet 2 cm i højden, og vejer 7 kg mere end i 2012, så er jeg ved at komme overens med min nye krop.

Jeg kunne selvfølgelig bare vælge en fedtsugning eller fedtfrysning, blive syet sammen i alle folder, men jeg kan mærke, at det falder mig svært, når jeg kigger på den lange bane. Jeg har dyrket idealet, kroppen, ungdommens eliksir, så jeg vælger den svære løsning.

At lære, føle og se hvordan kroppen tager imod alderdommen. Selvom jeg træner, spiser fornuftigt, tager bioidentiske hormoner, er der desværre stadig barrierer. Det med at sove har faldet mig svært i mange år, jeg prøver at få min søvn, men det lykkes bare ikke. Kroppen har brug for restitution, og det gøres bare bedst med søvn. Hvordan fortæller jeg min hjerne, at jeg ikke skal vågne kl. 2, eller kl. 4 og have tankermylder i timevis. Hvis tankemylderet kunne komme i løbet af dagen, hvor jeg egentlig har brug for input, ville det være fantastisk, men selv min hjerne er stoppet med at fungere optimalt efter overgangsalderen er sat ind. Glemmer (uvæsentlige) ting, stiller det samme spørgsmål flere gange, og glemmer ansigter, som jeg ellers har haft det sorte bælte i.

Når søvnen bliver afbrudt tager jeg mit træningstøj på, går i kælderen og træner eller hiker rundt på Poros, mens solen står op. Vi har en Body Bike på terrassen, TRX, Kettlebell`s , Bolde, Måtter, Vægtstænger og Xertubes m.m. i garagen, og vi træner, når vi har lyst til at træne. Min fysiske krop er ikke længere et levebrød, nu er det selvforkælelse, og det har hverken Michael eller jeg kendt til før.

Jeg savner min ungdomskrop, min hurtighed, min energi og bliver trist når jeg går forbi spejlet, men jeg kunne ikke have valgt et bedre sted end Grækenland, når min slidte og trætte krop samt hjerne skal gå på pension.

At jeg har været med til at skabe et image for kvindekroppen igennem de sidste 35 år, har ikke altid har haft en positiv effekt. Det er en kæmpe udfordring at være ung i dag. Tidens unge piger og kvinder stiller så ufattelige høje krav til sig selv, de ønsker at være stærke, have lange tynde markerede stænger, store bryster, hud så frisk som babyhud og et ansigt, der ligner en engel, alle de ting skulle jeg i det mindste ikke forholde mig til en alder af 15!

Så gør din krop til den kvindekrop, du har det godt med  – der er et utal af skønne versioner af kroppen, det vigtigeste her i livet er, at du hviler i netop din krop.