Siden midten af 90èrne havde jeg ligesom alle andre 5 ugers ferie om året typisk i juli måned, hvor de fleste træningscenter gik i hi pga. sommerferie, og igen fra midten af december, hvor alle træningsentusiaster gjorde klar til julen. Fra den 27. december kl. 8.00 gik branchen altid bersærk, så juledagene sluttede altid for os i Thailand den 27. december, så var vi hjemme til nytår og sæsonstart, OG VI VAR ALLE ÅR KLAR!!

Vores sidste nytårsknald i DK var i 2016, vi kørte direkte fra lufthavnen til Impuls i Holte, havde de næste 3 dage masser af personlig træning, underviste hold og kørt et ”outstanding” nytårsevent den 31. December i Holte, for vi vidste, dette var vores sidste. Jeg har altid elsket at undervise nytårsaften, humøret er ekstra højt hos alle, vi var udklædt, der er masser af mennesker og champagnen flød i hvert fald i Impuls. Holdt nytår med vores forældre som vi havde gjort i mere end 5 år og kyssede ekstra meget på vores unger denne december. Vores farvel til Danmark var 6 uger væk, men var vi nu også helt sikre? JA – de første flyttekasser stod allerede klar i gæsteværelset på Ystadvej slut december!  Cassandra, Peter, Charlotte, mine forældre og et par stærke mænd hjalp med pakning i flyttebilen og rengøring af vores hus søndag den 20. Februar. Da flyttebilen kørte afsted og nøglen blev afleveret til Ystadvej 28, kørte vi til Birkerød, hvor vores gode venner Gitte & Torben havde redt op i Victor`s værelse og bød os plus 2 hunde på overnatning til næste dag.

Den 21. Februar 2017 kl. 09.40 stod vi i Kastrup med 2 hunde i bur, 2 meget store kufferter, et par for tunge carry-on og forældre, der græd, for om 1 time skulle vi lette med Aegean og lægge meget af vores liv bag os. Jeg var på dagen for afrejse uden for pædagogisk rækkevide, havde ikke sovet siden 2016, havde pakket 70 flyttekasser, gjort et hus klar til overtagelse og pakket alt det indbo ned, som kunne være i vores nye hus på Poros. ”Say – Goodby Denmark”

Når jeg kigger tilbage på den morgen, så står alt temmelig uklart, hvis Michael ikke havde skubbet mig fremad og hvisket i mit øre, at det var vores fælles beslutning, og han nok skulle passe på mig i vores nye land, så var jeg gået i tusinde stykker. Jeg har været så vant til at trække mig selv op i de små hår i nakken igennem det meste af mit liv, men denne morgen var jeg Bettina 5 år.

Flyttebilen var kørt dagen før, og jeg krydsede på det tidspunkt fingre for at gense vores møbler og flyttekasser igen, hvilket var fuldstændig ubegrundet, men jeg skulle jo stresse mig selv med et eller andet. En del udover vores nærmeste familie, troede til det sidste at det var en joke at forlade Danmark, men det var det ikke. Vi havde valgt til og ikke FRA.

Som mange ved har jeg den værste flyskræk, men de tårer der løb ned af mine kinder, da landingshjulene satte ned i Athens lufthavn, var ikke af skræk men af total ydmyghed for vores beslutning , samt at vi nu var så tæt på målet. Da Dolce (vores labrador) kom ud igennem odd- size baggage, kunne mit stressede hjerte sætte tempoet ned, og alle mine bekymringer igennem måneder forsvandt som dug for solen, for ja, solen skinnede i Athen denne mandag i februar. Kørslen i bjergene på vej til vores nye hjem, kan stadig gøre mig køresyg, hvis jeg ikke selv sidder bag rattet, men det er pga. den fuldstændige breathtaking udsigt til havet og bjergene . Tog mange dybe indåndinger på denne 2 timers køretur, lille Louis (mini malteser) pev hele vejen, og da vi endelig kom til Galatas, skulle vi om bord på forlænsfærgen, hvilket betyder, at alle bakker om bord, ikke kun denne dag, men tæt på altid. Det har vi fået mange grin af efterfølgende, for nogle biler er tæt på at bakke i havet.

Det tager kun 5 min at sejle til Poros, men selv fra Galatas siden er Poros smuk og dragende i indsejling, farver, duften af hav og klokketårnet på toppen af bakken, er så dragende. I løbet af disse minutter blev min vejrtrækning igen normal. Ca. 2 km fra havnen ligger vores lille oase, op – op – op af bakke, men udsigten over havet er alle skridt værd. Vi gik fra 240 kvm. i Nærum til 120 fantastisk smukke kvm. i Askeli på Poros, ups glemte jeg lige at fortælle, at vi derudover har 80 kvm. terrasse i 2 etager. Pretty amazing!

Jeg står op hver morgen kl. 06.30 til den vildeste udsigt til havet og bjergene, det ville vi aldrig have haft råd til i DK, og så er det lidt sjovere, når temperaturen ligger på den anden side af 15 grader i vintermånederne. Mange ville have sagt tak for denne gang efter 14 solrige dage på øen, men vi elsker den også udenfor sæsonen. Skriver i dag den 8. Februar, solen stod smukt op kl. 07.15, temperaturen var 17 grader midt på dagen og solen er lige gået ned kl. 18.00 . I alle mine voksne år har ”VEJRET” været det primære, jeg ville bytte ud med Danmark, og så lige vores nye udsig

Nu tæt på et år efter afrejse fra DK, bor vi her stadig – men savner jeg ikke Danmark?

Lidt – men mit savn til Danmark er vores unger og forældre, venner, arbejdskollegaer og medlemmer, men dem kan jeg dyrke 5-6 gange årligt, derudover savner jeg ikke ret meget. Vi valgte at downsize, og det har lært mig meget omkring at vælge til og fra.

Indbyggerne på Poros har valgt os til, og vi nyder deres imødekommenhed og hjælpsomhed, uden dem, nye venner og vores naboer, ville vi have været LOST – vi taler stadig ikke det græske sprog, men det er egentlig ikke noget problem, for 80% taler et godt engelsk., imens øver vi os på det græske.

Michael kender alle, jeg kender måske halvdelen, men når vi er i byen, hilser og kindkysser vi på alle fra bankdirektøren til fiskene, fra skattechefen til restauratørerne og fra ekspedienten i supermarked til drengene på grøntsags markedet.

I løbet af denne måned vågner Poros af vintersøvnen, der bliver restaureret, bygget om, malet og gjort sæson klar. Vi er med på sidelinjen for vores første Retreat løber af staben fra midt april, og øens beboer synes det er vildt sejt, at vi kan trække danskere til deres smukke ø, det synes jeg så ikke er tilfældigt – for Poros er intet andet end BREATHTAKING.