I vinteren 2017 flyttede Michael og jeg vores hele verden til Poros i Grækenland. Vi integrerede os i en ny kultur, og det ændrede mange ting for os. En overflod af nye og positive oplevelser, friske indtryk og andre vaner trådte i kraft. Vi forlod en hverdag, hvor træning fyldte 5-7 timer om dagen, men også en hverdag, hvor næsten ingenting satte sig på sidebenene. Jeg har altid spist fornuftigt, og min craving på 2 liter Jolly Cola om dagen satte aldrig sine spor.

MEN! Pludselig, da jeg ikke længere var fysisk aktiv på samme måde, men nu nød livets glæder som is, kage, vin og den fede græske mad , gik det hurtigt den anden vej. På mit højeste vejede jeg 82,4 kg – en vægtøgning på 13 kg over 10 år. Jeg gik efterhånden kun i en str. L, og det tiltalte mig ikke, da jeg var på vej mod de 60 år.

Vi havde i adskillige år hjulpet andre med at leve efter deres klinisk testede intolerancer, og i foråret 2023 tog både Michael og jeg initiativ til at implementere vores egne restriktioner baseret på intolerancetest resultaterne. Derudover gjorde vi igen træning til en afgørende del af vores daglige rutine. Denne beslutning viste sig at have en markant indflydelse på vores vægt.

Vores intolerancetest viste klart, hvilke fødevarer der skulle elimineres fra vores kost, og gav os også anbefalinger til erstatninger. Testen omfattede 750 daglige fødevarer samt mere eksotiske spiselige ting. Vi blev også testet for non-food, metaller, mangler på vitaminer, mineraler, antioxidanter og aminosyrer, vores fordøjelsessystem, hormoner, stofskifte og tarmflora.

Med en omfattende rapport på omkring 25 sider kunne vi analysere, hvad der var gavnligt for vores krop, hvad den kunne fordøje optimalt, og hvilke fødevarer der skulle undlades. Mange kender følelsen af at have spist noget, der får en til at føle sig oppustede, vågne med hævede led, en uønsket væskeretention, kvalme, ondt i maven osv. Disse følelser er bekendte, men sjældent er årsagen kendt. Intolerancetesten gav os nu klarhed, og fra foråret 2023 fulgte vi nøje alle de kliniske anbefalinger.

En intolerance adskiller sig fra en allergi, der kan kræver lægebehandling. Intolerance kan håndteres ved at undlade de pågældende fødevarer i en periode på 6-12 uger, hvilket kan mindske intolerancen, i modsætning til allergier, der typisk kræver medicinsk behandling og kan vedvare hele livet.

Jeg fik diagnosticeret en udtalt A & B lactoglobulin- og laktoseintolerance. Sojaprodukter blev kategoriseret som NO-GO, og selv min favorit tun tartar måtte udelukkes. Derudover viste testen intolerancer over for diverse E-numre (bl.a. E 150d) som der er i cola, æggeblommer, champignon – både de hvide og brune, rødkål og hvidkål (både frisk og syltet), hvedemel og hvedekerner, honning, gurkemeje m.m. Jeg havde i alt 22 intolerancer, nogle mere betydningsfulde end andre.

Efter at have modtaget denne liste og påbegyndt processen med at fjerne disse produkter fra min daglige kost, samtidig med at jeg genoptog træning på et højt niveau, skete der hurtige fremskridt. På 5 måneder, med stærk vilje og vedholdenhed, vendte jeg tilbage til den ønskede vægt og med øget muskelmasse.

De sidste 3 måneder har jeg fastholdt en vægt på 69,5 kilo – et niveau, hvor jeg føler mig veltilpas, lettere, stærkere og kan passe det tøj, jeg har savnet at tage på i årevis. I samme periode formåede Michael at reducere sin vægt med 13 kilo.

Lidt facts på en intolerance test

Du har muligheden for at få foretaget en personlig test, der giver dig et overblik over, hvad du tåler at spise, og som hjælper dig med at blive den bedste udgave af dig selv.

Intolerance adskiller sig fra allergi ved ikke at involvere immunforsvaret. Når du har en fødevareintolerance, kan der være flere årsager. Du kan være overfølsom på det psykiske plan eller hypersensibel over for et stof på molekyleplan.

Du får svar på de fødevarer, du bør undgå (i en periode), metaller, du skal være opmærksom på, hvilke vitaminer, mineraler, enzymer, aminosyrer og fedtsyrer, du mangler, samt en analyse af dit stofskifte, tarmflora og fordøjelsessystemet.

Hvorfor få taget en test? Symptomerne på intolerance kan være forskellige og diffuse, og måske dukker de først op efter længere tids indtag eller påvirkning af ting, du har en intolerance overfor. En intolerance kan gøre dig utilpas, give tarm- og maveproblemer, fordøjelsesbesvær, kvalme, åndedrætsproblemer, hududslæt, hovedpine og migræne, vægtøgning, vægttab eller væskeophobninger. Intolerance overfor kemikalier eller non-food produkter, hvor symptomerne er identiske med dem fra fødevareintolerancer, vil det være essentielt at teste alt på en gang. Vi screener fra 1% til 100% på alt, hvilket gør, at du får endnu flere muligheder for at vælge fra og til.

En test, der vil forbedre din livskvalitet!

Yours

BB

Categories:

Tags:

Comments are closed