Bliver du forgiftet?

Forgiftningens ABC – Der er oceaner af sundhedsskadelige stoffer i vores miljø. Alt fra tungmetaller i fisk til phthalater i make-up, og oven i alt dette spiser vi usundt og er alt for stressede. De giftige stoffer kaldes også xenobiotika (græsk:  xeno=fremmed og bio=liv). Din krop kan afgifte dem, men er summen af belastningen for stor i forhold til kroppens afgiftningskapacitet, kan de ophobes. Hvis du føler dig træt og uoplagt er der store chancer for at du slet og ret er forgiftet på den ene eller anden måde.

Adrenalin: Adrenalin er et af kroppens stresshormoner. Det produceres for eksempel under hårdt fysisk arbejde eller under psykisk stress. Adrenalinet sætter kroppen i slags alarmberedskab, og gør den klar til at yde en ekstra indsats. Det lyder umiddelbart positivt at være høj på adrenalin. Men hvis udskillelsen af adrenalin i dit blod står på for længe, går det galt og vi kan ende med at blive udbrændte. Pas derfor på at dit stressniveau ikke er kronisk højt, så du kan fungere optimalt i dit liv.

Alkohol: Dette rusmiddel nedsætter tankevirksomheden, reaktionen og kroppens bevægelser. Det er bl.a. derfor 1-2 drinks virker afstressende. Indtag af mere alkohol er med til at sløre vores syn, vi begynder at fumle rundt, sproget mister sammenhæng, og vi har svært ved at koncentrere os. Alkohol i betydelige mængder skader også leveren og mindsker vitaminreserverne. Hvis du indtager alkohol så drik masser af vand minimum 1 glas vand pr. genstand.

Bakterier: Bakterier findes overalt – inden i kroppen og udenpå. De fleste er uskadelige, andre er ligefrem gavnlige og nødvendige, mens enkelte bakterier er i stand til at fremkalde sygdomme. Bakterier spredes for det meste via direkte kontakt. En vigtig smittevej man skal være opmærksom på, er den fra inficerede fødevarer f.eks. salmonella, campylibakter eller e. coli.

Drikkevand: Kroppen har brug for vand til at fortynde og udskille affaldsstoffer. Hvis vandet er forurenet bidrager det i stedet til ophobning af giftstoffer i kroppen – behøver jeg nævne PFAS. Det danske grundvand er de fleste steder af forholdsvis god kvalitet, især det der kommer fra kommunernes vandværk, da der her føres nøje kontrol. Miljøstyrelsen har opsat grænseværdier på indholdet af giftstoffer i vandet, men vi kender ikke nok til den sundhedsmæssige risiko på længere sigt ved indtag af små mængder. De private vandbrønde kontrolleres ikke i samme omfang som de kommunale, og har vist indhold af bakterier, nitrat og pesticider. Du kan give din krop et redskab til bedre udrensning, ved at rense dit postevandet. Der findes flere muligheder. Det billigste er at købe et vandfilter, det bedste er at købe et vand destillationsapparat. Så er du garanteret rent vand og opnår samtidigt optimal afgiftning. 

Elektromagnetisk stråling: PC, TV, mikrobølgeovn, mobiltelefon m.m. er det 20 århundredes legetø,j og det bidrager med elektromagnetisk stråling.  Flere undersøgelser har vist, at når vi udsættes for elektromagnetisk stråling reagerer kroppen, og der sker ændringer i forskellige styringsprocesser. Drop derfor mikroovnen og lav din mad på gammeldags maner. Mobiltelefoner påvirker kroppen meget kraftigere end almindelige el-apparater vælg derfor en model med lavest stråling og tal/stroll mindre i mobiltelefon. Og hvor mange timer tilbringer du foran tv`et eller computeren dagligt? Tag en pause, læs en god bog, læg dig i blød i badekarret, eller gå en tur i naturen.

Farvestoffer: Tilsættes maden – for at give den en mere appetitlig eller spændende farve. For eksempel er der meget slik som bliver farvet både gult, grønt og blåt og jordbæris kan også blive farvet lidt mere lyserødt. Farvestoffer er tilladt i mange fødevarer og anvendes primært i produkter, som: is, desserter, slik, kager, sodavand, saft, snacks og visse former for vin. Farvestoffer findes også i kosmetisk, og du kan være uheldig at udvikle overfølsomhed eller allergi overfor for et eller flere farvestoffer.

Fedt: En sund krop har brug for fedt, bare ikke så meget, af det fedt du har mest lyst til at spise. Det er nemlig kun 1/3 af fedtindtaget, som må komme fra mættet fedt. Mættet fedt findes især i mejeriprodukter, hårde margariner og kød. Hvis madens indhold af mættede fedtsyrer er for højt, kan det øge risikoen for udvikling af hjerte-kar-sygdom – så vælg dine fedtstoffer med omhu.

Luftforurening: Når du indånder luft kan det være forurenet af små partikler. Nogle af de største forureningskilder er bilos eller brændeovne. Når disse partikler indåndes kan der påvirke de hvide blodlegemers arvemateriale og øge risikoen for udvikling af luftvejsproblemer og hjertekarsygdomme. Bor du i byen, er det derfor altid hensigtsmæssigt at vælge parker og mindre befærdede områder, når du går ture, cykles eller motioneres på anden måde. Alternativt kan du stikke en tur af på landet for at tage nogle dybe indåndinger af mindre forurenet luft.

Klor: Din hud og dit hår hader klor, da det berøver begge dele for naturlige beskyttende olier. Efter en svømmetur i poolen, er et brusebad vigtigt for at skylle kloret væk. Hvis jeg bare havde vidst dette i 70`erne, hvor jeg tilbragte 1 ½ time i Helsinge svømmehal dagligt!! Heller ikke i husholdningen hører klor hjemme. Det bedste ville være at få klor helt ud af de private husholdninger – hvor forbruget af klorholdige rengøringsmidler er på 4500 tons om året – jf. Miljøstyrelsen.

Koffein: Findes i kaffe, te, chokolade og sodavand. Koffein er en stimulans, som de fleste af os ynder at indtage mindst en gang dagligt. Men hvad gør koffein egentlig?  Det gør os i bedre humør, forhøjer blodtrykket, giver hjertebanken, forbrænder kalorier hurtigere og tilføre os midlertidig energi. Lyder ikke ligefrem katastrofalt – hvis indtagelse holdes på et minimum, men for meget koffein er kan have modsat virkning, da det kan skylle gode mineraler ud af kroppen og endvidere er det for nogle personer meget dårligt at indtage før sengetid, da det kan hindre os i at sove optimalt.

Kosmetik: Nogle indeholder et hav af kemikalier, som kan optages i kroppen og skabe forstyrrelser i biokemien. Cremer kan indeholde parabener og tilsætningsstoffer, hvoraf nogle har vist sig at have hormonforstyrrende virkninger. Tandpasta kan indeholde sodium lauryl sulfat, som især generer personer med tendens til blister og Triclosan, som tilsættes for at undgå bakterievækst. Triclosan er miljøskadeligt og kan give resistens hos bakterier. Det er fundet i modermælk og kan derfor optages i kroppen. Parfume kan fremkalde allergi, og der er foreløbigt 100 parfumestoffer, som er kendt for at fremkalde allergi. Sundhedsrisikoen ved summen af de mange kemikalier, kender vi ikke præcist. Vi kan kun håbe, at det ikke er en tikkende bombe, som påvirker vores hormoner, sind og tilstedeværelse. Jeg opfordrer til, at du vælger de mest miljøvenlige præparater.

Medicin: Kan redde liv, men medicin kan også væres skadeligt på trods af, at det er korrekt ordineret. For eksempel kan nogle former for hovedpinepiller give alvorlige skader især i kombination med alkoholindtagelse. Smertestillende gigtmidler (NSAID) kan give tarmblødninger, og er årsag til at ca. 200 dør om året i Danmark (4 om ugen!). Så tilfør ikke kroppen medikamenter, den ikke har 100% brug for.

Narkotika: Er stærkt vanedannende med langvarige følgevirkninger. Kan være dødelige – behøver der siges mere? Det er der andre, der ved meget mere omkring dette end mig.

Negative tanker: Forgifter! Brug dit hoved, men lad være med at tabe det. Anstreng dig på at lave en dårlig dag om til en god dag. Lad være med at hænge dig i bagateller, lær at nyde de ekstra 10 minutter, du holder i kø på motorvejen, tænk positive tanker, stress af og sæt tempoet ned.

Penicillin: Undgå at bede om en recept på penicillin eller antibiotika, med mindre du har alvorligt brug for det. Ud over at dræbe de sygdomsfremkaldende bakterier, slår det også de gavnlige bakterier ihjel, hvilket medfører øget risiko for overvækst af svamp. Nogle bakterier er blevet mere resistente, hvilket er en af grundende til, at læger passer meget på med hensyn til ordinering af antibiotika. Husk også at antibiotika gives til dyr for at forebygge infektioner. Mennesket spiser kødet fra dyrene, hvilket gør, at det indirekte øger mængden af antibiotika der indtages.

Pesticider: De fleste af de grøntsager, frugter og kornprodukter, du indtager i dag er blevet sprøjtet med pesticider og kunstgødning, som bruges i hverdagens landbrug. Køer, grise, får og kyllinger spiser afgrøderne, og i sidste ende er det dig, som sidder og tygger dig igennem en mundfuld kemikalier. Der er kun en eneste måde at reducere dette indtag, og det er ved at købe økologiske råvarer.

Plastik: Vi omgås plastik hver dag, og brugen af nogle typer plastik indebærer en sundhedsmæssig risiko. Noget plastik indeholder nemlig flatat, som er en række kemikalier, som gør plastik mere blødt. Det kan jo være hensigtsmæssigt, når man skal lave regntøj, badedyr og andet blødt børnelegetøj. Flatat kan også findes i nogle typer kosmetik. Konsekvensen ved brugen af produkter med flatater er alvorlige. For eksempel vil flatat indhold i blodet hos mænd medføre til nedsat sædkvalitet og drengebørn født af kvinder som havde flatater i blodet under graviditeten har påvirket udvikling af kønsorganerne.

Rygning: Hvis vi ser bort fra den øgede risiko for hjertesygdomme og kræft i lunger, mund og hals samt blære, så er der en del andre ting, du bør være opmærksom på. For hver inhalering tilfører du din krop de værst tænkelige kemikalier. Udover nikotin indeholder cigaretter mere end 4000 kemikalier. Mange af dem er ren gift, f.eks. ammoniak, cadmium og formaldehyd. Andre er med til at øge din afhængighed af cigaretterne. Det går alt sammen ud over dit helbred, og pådrager din krop langvarige skader. Som ryger har du 3 gange så stor risiko for at få kredsløbsrelaterede sygdomme, herunder blodprop i hjertet og hjerneblødning.  Derudover ældes huden betragtelig – de fleste langtidsryger ser op til 10 år ældre ud end deres egentlige alder. Sidst men ikke mindst, lugter det forfærdeligt.

Stress: Stress er en af vores tidsalders værste helbredsberøver En stresset psyke er lige så slem, som en overkørt krop. Stress fylder vores krop med adrenalin, og langtidsudsættelse nedsætter kroppens modstandskraft. Når du er stresset, resulterer det i en øget risiko for forhøjet blodtryk, panik anfald, søvnproblemer, depressioner og andre sygdomme. Få styr på din stress, inden det giver følgevirkninger!

Sukker: Det er et hurtigt fix, kort men dejligt – og indeholder forfærdelig mange kalorier. Naturligt sukker finder du i frugt og grøntsager, men jeg er sikker på, at din største indtagelse kommer fra forarbejdede fødevarer, sukker, slik og alt det skjulte sukker, som går over navnet fruktose, glukose, maltose og sirup. Hvis et af disse navne ligger højt på din liste, er det på høje tid at vende skuden. Sukker indeholder tæt på ingen næringsstoffer, og det berøver også din krop for sunde mineraler.

Tilsætningsstoffer: Tilsætningsstoffer bruges i maden for at opnå en bestemt virkning, f.eks. en lang holdbarhed, et særligt udseende eller en bestemt konsistens. De fleste tilsætningsstoffer har et E-nummer. E’et betyder, at der er fælles regler i EU for brugen af stoffet. Der findes så mange forskellige tilsætningsstoffer, og kroppen ikke har et fysiologisk behov for dem. Nogle af tilsætningsstofferne har oven i købet vist sig at kunne give overfølsomhed. Så hvorfor ikke bare prøve at undgå dem mest muligt. Vælg rene friske råvare, gerne økologisk for at undgå tilsætningsstofferne.

Tungmetaller: finder du for eksempel i amalgam tandfyldninger, fyrværkeri, nogle typer kosmetik, medicin, mademballage, gryder og pander. Tungmetaller er meget giftige for kroppen. De mest kendte og farligste er kviksølv, bly og cadmium. For eksempel kan cadmium aktivere østrogenreceptorer i kroppen, og generelt kan tungmetaller hæmme leverens afgiftning. Symptomerne kan være træthed, koncentrationsbesvær og fordøjelsesproblemer. Andre problemstillinger kan være neurologiske sygdomme. En årsag til debat omkring tungmetaller er amalgam, som har været brugt til tandfyldninger for os født i 60`, 70`og 80`erne. Det består af 51% kviksølv og lidt sølv, kobber og zink. Meget kviksølv er endt i naturen og blevet ophobet i fødekæden, hvor især de store rovfisk er belastede. 

Transfedtsyre: Er dårligt fedt for din krop. Indtag af disse fedtstoffer – selv i små mængder kan øge det dårlige kolesterol i blodet og dermed danne åreforkalkning og udvikling af hjertekarsygdomme. Transfedtsyrer er primært vegetabilske fedtstoffer, som er blevet kemisk ændret, så de får længere holdbarhed. Transfedtsyrer benyttes i produktionen af for eksempel kager, slik, micro popcorn m.m. Transfedtsyrer fremgår af ingredienslisten som bl.a. hydrogenet fedt eller hærdet vegetabilsk olie. I Danmark har myndighederne heldigvis sat store begrænsninger på brugen af transfedtsyrer i maden. Det bedste du kan gøre, er at reducere indholdet af chips, kager og samt fastfood. Og husk at du stadig skal være forsigtig, når du er ude at rejse. Det er nemlig langt fra alle lande som følger Danmarks eksempel.

Ukrudtsmidler: Et kig ud i haven og ukrudtet kommer frem alle steder. Ukrudt er en plante, som fra naturens side er meget sejlivet, og som breder sig hurtigt, og i den grad forstyrrer den beplantning i haven, som man nøjsomt har plantet.  I kampen mod ukrudt bruger flere os stadig skrappe ukrudtsmidler, og det er ikke uden omkostninger for miljøet. Der konstateres stadig flere sprøjtemidler i grundvandet, og det kan ikke udelukkes, at du og jeg har vores del af ansvaret. 

Din krop skal dagligt omsætte udefra kommende stoffer, fra maden du spiser, luften du indånder, de cremer du bruger, ja faktisk alle de ting du indtager, optager og omgås. Maden du indtager, består af mere end protein, kulhydrat og fedt, den indeholder også et hav af aktive stoffer for eksempel vitaminer, mineraler, aminosyrer fra protein og de gode kemikalier fra frugt og grønt. Alt dette og mere til har kroppen brug for i de mange biokemiske processer, den udfører for eksempel vedligeholdelse og opbygning. Dertil er der stoffer som kroppen ikke har behov for, og som den slet ikke kan bruge. Disse stoffer skal helst ud af kroppen igen, så de ikke ophobes og skaber forstyrrelser i kroppens biokemi. Dette sker ved en række komplekse funktioner som sørger for: Afgiftning – Neutralisering -Udrensning.

YOURS

BB