Overnatning på Poros
Der er mange hoteller, studios og lejligheder at vælge imellem, jeg har valgt at fremhæve nedenstående.
Helen Hotel: ligger ved vandkanten af Askeli Stranden. Der tilbydes rummelige lejligheder (2 soveværelser) i alt 40 kvm. Mange er nyrenoveret med havudsigt samt stor have med pool og lounge. Der er 5 m til stranden. Samtlige lejligheder på Helen Hotel har aircondition og terrasse med dejlig udsigt til stranden. Der tilbydes veludstyret køkken med spiseplads samt badeværelse med badekar og hårtørrer. Helen ligger for enden af Askeli, har sin egen strand, og har restaurant i højsæsonen.
Sirene Blue Resort: Ligger for sig selv ca. 3 km fra Askeli omkranset af fyrretræer og byder på privat strand, tennisbane, spaområde, 2 pools, strandbar, restaurant ud til vandet samt værelser med egen balkon. Øens absolute luksus hotel.
Kostis Villas: Disse lejligheder ligger 2 minutters gang fra stranden i Askeli og er på ca. 30 kvm. De 18 lejligheder ligger omgivet af grønne områder med citron- og appelsintræer med egen forplejning og balkon med udsigt over bjergene, swimmingpoolen eller Den Saroniske Bugt.
New Aegli Resort Hotel: Ligger perfekt ved stranden i bugten Askeli, blot 1,5 km fra Poros by. Der er 2 restauranter, pianobar samt lille swimmingpool med solterrasse og poolbar. Der er også fitnesscenter, legeplads, sauna og konferencefaciliteter.
Golden View: Hotel beliggende i Askeli, hotellet byder på ægte gæstfrihed kombineret med moderne bekvemmeligheder. Langt fra støj og med en fantastisk udsigt over havet fra alle værelser. Hotellet har egen private strand.
Nikis Village: ligger blot 150 m fra Neorion-stranden. Der findes desuden en swimmingpool og poolbar på ejendommen, Samtlige lejligheder har balkon med udsigt over Den Saroniske Bugt, bjergene og byen Póros. Hyggelig og meget autentiske lejligheder.
Aegean Villas: klassisk indrettede lejligheder med udsigt over Den Saroniske Bugt og poolområde med solterrasse. Ligger blot par meter fra stranden i Askeli. Lejlighederne på Aegean er lækkert indrettet i varme jordfarver, har aircondition, smedejernssenge samt træmøbler. Der er fuldt udstyret køkken med spiseplads og en rummelig opholdsstue med satellit-tv og dvd-afspiller. Samtlige lejligheder har desuden eget badeværelse med brusekabine med hydromassage.
7 Brothers – (by hotel): Hotellet ligger midt i hjertet af Poros by – ca. 12 minutters gang fra stranden. 7 Brothers Hotel er et lille familiedrevet hotel,. Der tilbydes fuldt udstyrede værelser med balkon’er samt fantastisk udsigt. Hotellet har fået en af de bedste karakterer i Poros for beliggenheden.
Dimitra Boutique Hotel – (by hotel): Hotel 6 minutters gang fra stranden og indenfor 4 minutters gang fra havnen i Poros. Hotellet er omgivet af en have. Der tilbydes værelser med møbleret balkon og havudsigt. Der tilbydes spabad og daglig morgenbuffet. De lyse og pæne værelser på Dimitra har aircondition og er indrettet i blå og hvide nuancer. De er moderne udstyret med fladskærms-tv og computer. De har desuden minibar, elkedel og gratis toiletartikler. Badeværelset har brusebad med hydromassage.
Check priser på hotel.com. – booking.com eller direkte på hotellets eget website.