Indtil for 10 år siden, irriterede dette koncept mig grænseløs – helt ærligt hvorfor??
Ikke fordi jeg er blottet for følelser, men jeg så kun dette som en ny gimmick og pengemaskine….
Nu er jeg blevet 58 år, har været heldig i kærligheden på godt og ondt igennem mit voksne liv, og NU i mit rette element med mit livs sidste kærlighed.
Her til morgen så jeg søndagsgæsten Hilda Heick i Go`morgen Danmark, og hun formåede at give en smukkeste opskrift på, hvordan kærlighed kan bestå selv efter mere end 50 år med den samme mand. Hun fortalte, at hun aldrig har prøvet at lave om på Keld, de har hver deres opgaver, som de igennem mange år har fordelt til det de hver især er gode til, og de har anerkendt hinanden. I min verden er Keld og Hilda et glansbillede på forever kærlighed, og de små ting imellem dem selv efter så mange år, kan få tårerne frem i mine øjne. Godt gået!
Nu er der helt sikkert nogle af jer, der er ved at brække sig, men det rører mig helt ærligt ind i hjerterummet.
Jeg har ikke en doktorgrad i kærlighed – nærmest tværtimod, og har det meste af mit liv holdt de store følelser 10 skridt fra livet, for så gjorde det ikke så ondt, hvis det ikke kom til at gå efter planen.
Hvorfor denne afstand til kærlighed? Så absolut mine forældre, ikke fordi de ikke holdt af mig, men de gav mig også så meget smerte igennem det meste af livet, og det påvirker mig stadig den dag i dag.
Jeg blev skilt i starten af 2010 fra min datters far, og Valentines dag i 2010 stod ikke i mit favør, jeg lukkede øjnene for røde roser og balloner med hjerter. Var absolut ikke på markedet efter en ny mand.
Jeg flyttede til København, fik den mest vidunderlige lejlighed overfor Kastellet, nød min datter og alle mine dejlige veninder og venner. Jeg deltog ikke i datinglivet, havde et par enkelte bekendtskaber i løbet af sommeren, men viste mig ikke i byen med dates eller evt. kæreste potentiale. Troede det ville tage for evigt, hvis jeg skulle finde en ny livsledsager, og det var egentlig ok, for jeg havde ikke travlt. I august måned samme år spotter jeg en meget lækker mand på vej ind i First Fitness i Lyngby. Jeg havde en af mine absolut ynglings klienter, og det var hende, der gjorde mig opmærksom på ham. Vi har begge singler, lavede altid sjov og ballade, og kunne grine af vores fælles situation.
Den dag blev jeg for alvor forelsket, jeg formåede i løbet af de 2 minutters pause, jeg havde, at sige og spørge om alt det forkerte, syntes jeg i hvert fald. Jeg kunne først ikke kende ham, og det selvom vi havde været i den sammen branche længe. Vi havde talt sammen igennem årerne samt kigget lidt på hinanden, men vi har begge gift til anden side. Han smilte og grinede, og sagde at det var + 25 kg siden vi sidst havde mødtes, og der gik det op for mig, hvem han var. Indenfor de 2 minutter nåede jeg at fortælle at jeg var blevet skilt, og han nævnte, at det var han også.
Den 28. august inviterede jeg ham på vores første date. Egentlig skulle det have været lørdagen før, men der aflyste han 2 timer før pga. dødsfald i familien, jeg var knust og troede ikke helt på den undskyldning. Men han ringede om søndagen og undskyldte. Tirsdag kl. 19.30 2010 åbnede jeg døren på Esplanaden for Hr. Hammer i lyserød skjorte med en stor buket blomster i armene. Han formåede på at tryllebinde mig, få mig til at grine, og blive elsket, og det har han gjort lige siden. Mere end 10 Valentines år senere, er han stadig my one and only.
Dette er et ”kærligt puf” til dig, der måske har mistet troen på, at kærligheden kun er i ungdommen eller ikke findes. Alder, tidligere forliste forhold/ægteskaber, smerter fra fortiden er IKKE en hindring for at finde den store (kærlighed).
Det er SÅ ok at gå efter ham eller hende, selvom der ikke er sendt direkte signaler, for hvad kan du miste?? – OG som Hammer sagde for 10 1/2 år siden: ”Tag en chance og vind en Bamse!” Og det gjorde jeg!!
Tak for dig og ikke mindst for at huske Valentines den 14. februar 2021.
Comments are closed