Dette tilbageblik blev til 34 fantastiske og arbejdssomme år, men også år med flere og flere skader, enormt fysisk pres, arbejdsdage på 12-14 timer og til sidst en udbrændthed, jeg var nødt til at tage action på. I starten af 2016 tog jeg så beslutningen – ”Hvis jeg ikke kunne levere varen 100 %, ville jeg hellere stoppe, mens legen var god.”

Da Michael på det tidspunkt skrantede efter sit færdselsuheld, begyndte vi stille og roligt at sætte de første skibe i søen. Brugte tæt på et år på at undersøge muligheder, lægge budgetter, lave visioner om vores nye liv, for kunne dette overhoved lade sig gøre? I vinteren 2016 samlede vi familien og fortalte om vores planer for vores 2. Ungdom. Der blev grædt, for hvordan kunne vi gøre det, stillet spørgsmål, men sidst på aftenen viste forståelsen sig for den situation, vi var i. Det meste positive for alle var, at vi havde droppet at flytte til Thailand, adressen blev Poros, og Athen er kun 3 timers flyvning fra København.

Jeg kan ikke skrive en blog omkring HVORFOR, hvis jeg ikke fortæller min historie kort. Da jeg i 1983 kom hjem fra Californien med en aerobicinstruktør uddannelse i bagagen, stod det ikke skrevet i kortene, at jeg skulle blive banebrydende i branchen. Min eneste øvrige bagage var en middelmådig sproglig studenter eksamen og en drøm om at blive stewardesse. Godt jeg i første omgang fik afslag hos TWA pga. min alder, for jeg udviklede få år efter en decideret flyskræk. Det var umuligt på det tidspunkt at leve af at være Aerobic instruktør, for i Danmark var det stadig jazzballet, der rykkede. Så i 1984 ansøgte jeg og kom ind i politiet, og den 1. September stod jeg i gymnastiksalen på Artillerivej, hvor jeg tiltrådte tjenesten, fik udleveret skilt, uniform, knippel og en Walther (pistol) og en månedsløn forud . Efter 9 måneder på skolebænken i en klasse med 20 mænd, Marianne og jeg, startede jeg på Station 1 i Nyropsgade. Jeg havde valgt denne station, da jeg regnede med, at her ville der blive noget interessant at rive i, og jeg fik indfriet mine forventninger dobbelt op. Det var en barsk tid i indre København, kvindelige politibetjente var der ikke mange af, og vi skulle selvfølgelig kæmpe på lige vilkår med mændene. Efter at have været blevet slået i jorden 3 gange på et par måneder, sidste gang ved BZ`ernes besættelse af Ryesgade i 1986, indså jeg at for kr. 11.500 om måneden, måtte jeg finde en anden levevej, der kunne få mig ud af sengen med et smil og alle tænderne i munden hver morgen.

Sideløbende med mit job i politiet havde jeg startet jeg mit først firma ”BodyDesign” med undervisning i 5 centre, 7 tilknyttet instruktører og uddannelse af nye håbfulde aspiranter. Nu var tiden kommet til at prøve at gøre den fysiske verden til mit levebrød, for det var og havde altid været det, jeg drømte om siden mine dage på International School of Aerobic i Los Angeles.

Jeg sagde op i politiet, trådte ud af uniformen og de charmerende sorte sko, solgte min lejlighed på Fenrisgade på Nørrebro og flyttede ind hos en sød kæreste i Hørsholm. Det viste sig fra dag 1, at nu var jeg landet på rette hylde. Slutningen af 80`erne var som at ride på den største og bedste surferbølge på Hawaii. Aerobic var på alles læber, mine instruktører og jeg var eftertragtet, vi blev headhuntet til Fitness Club for det var for dyrt for dem at booke os gennem mit firma Body Design. I 1989 blev vi alle ansat og jeg fik min første fastansættelse i 3 år som gruppetræningsansvarlig for 250 instruktører og startede Danmarks første uddannelse af instruktører i Scala på Vesterbrogade – det var en fantastisk tid, jeg kunne ikke nå at uddanne instruktører nok, efterspørgslen var enorm, alle ville dyrke aerobic, og instruktørerne havde kronede dage. I 1991 havde jeg ikke en eneste aerobic instruktør i Fitness Club i København og omegn, der fik under kr. 200.- i timen. Her 27 år efter får instruktørerne samme timeløn i mange af kæderne.

 

I starten af 90`erne kom den turbulente periode, hvor den ene store fitnesskæde lukkede efter den anden først Fitness Club, så Form & Figur og Fitness Sport, og da jeg en august formiddag i 1993 blev bedt om at lukke og slukke i Møntergården, sende alle trænende medlemmer og instruktører hjem, så havde jeg fået nok. Efter en uges tid hvor jeg var blevet kimet ned af franchise centrene, som fra den ene dag til den anden ingen administration havde, ingen instruktører havde og som bare gerne ville fortsætte som selvstændigt center, tog jeg mit livs vigtigste beslutning, jeg åbnede Fitness Consulting med base i vores lille rækkehus i Virum. Mit levebrød de første år blev at servicere 10 centre på Sjælland med uddannelser, auditions, ansættelser af instruktører, udvikling af nye timertyper og support i almindelig daglig ledelse. Jeg rejste 1-2 gange årligt til USA på diverse Conventions, uddannede mig til Personlig Træner i 1993, som en af Danmarks første, blev Nike Elite Fitness Athlete fra 1995-2000, hentede de sidste upcoming træningsremedier og undervisningsformer med hjem til DK, så jeg kunne holde mit lille firma kørende. Importerede træningsprodukter, først fra USA & Mexico, senere fra Taiwan og Shanghai. Startede Scandinavian Aerobic Academy i 1995 og uddannede i samarbejde med de dygtigste fysioterapeuter og underviser mere end 2100 instruktører frem til 2010. Bl.a. den første personlig træner uddannelse i Danmark med ingen andre end Dianne McCaughey fra Fitness Specialists i Florida. Det blev igennem årerne til 241 veluddannede personlige træner i DK. Alle fik en international certificering, så de kunne undervise overalt i verden, mange af disse dygtige personlige træner, har jeg stadig kontakt med. Lukkede og slukkede Scandinavian Aerobic Academy i 2010 da Koncept timer for alvor fik fat i Danmark. Her kunne instruktører uddannes på 2 weekender. Jeg ville ikke lægge navn til instruktører uden teoretisk baggrund som havde lært et program udenad og som ikke måtte lægge personlighed i deres undervisning – denne udtagelse fik jeg mange høvl for efterfølgende!!

Jeg har altid elsket at undervise, presse mine klienter til deres optimal, være mentor, coache og komme i mål for hver enkelt, det er stadig mit værdisæt her på Poros. Mange kalder mig hende der er ”Happy Go Lucky”, og jeg er 95% af tiden happy. I 2010 søsatte jeg retreats på Mallorca, det blev til 14 af slagsen. Jeg elskede Cas Bernats i Soller, men nu er vi på Poros, og vi har 3 Retreat i år, hvor de første 2 er udsolgt.

Hvis du spørger min dansklærer i folkeskolen var jeg total tabt i dansk og skrivning, men da jeg mødte hende til vores 30 års reunion, kom hun op til mig med ordene ” Det havde jeg aldrig set komme”, det havde jeg så heller ikke, men interesse og ønsket om formidling af et vigtigt budskab, lærte mig at skrive, så andre ”gad” læse det.

Blev skribent på JP i 1999 ” Go Lørdag ” , derefter på BT, senere Fit Living og de sidste mange år som freelance skribent. Og ind imellem skrev jeg bøger ”Stop Uret”, ”Sund Nu” og ”Yngre næste år”. Min næste bog har været klar i et par år, men jeg bliver ved med at revidere, nok fordi jeg de sidste par år ikke har haft overskuddet og hjernen ikke ville samarbejde, men den skal ud i efteråret 2018.

Jeg mangler stadig så mange sjove historier, ting jeg også lige formåedede at rode mig ud i, men denne blog bliver alt for lang, så jeg slutter af nu. Damm it – I have a lot on my mind……

 

Categories:

Tags:

Comments are closed