Mega forarbejdet mad er mega usundt! 

I en travl hverdag tyr mange til færdigmad, fastfood og andre former for megaforarbejdet mad. Men selv om det er nemt, kan det på sigt koste dig dyrt, hvis vi kigger på hjernen, hjertet og andre helbredsforhold. Undersøgelser viser at under 50 % af danskernes frokost- og aftensmåltider er helt hjemmelavet. Vores forbrug af færdigretter er støt stigende, for vi er vilde med, at vi hurtigere og nemmere kan få mad på bordet.

Desværre er vores indtage af færdigretter, fastfood og andre former for megaforarbejdet mad og drikke en væsentlig årsag til sygdomme og fedme. Men hvad er forskellen så på forarbejdet og megaforarbejdet mad? 

En god tommelfingerregel er, at forarbejdet mad er mad, der har en ingrediens liste. Hvis indikationerne fra ingredienslisten ikke er noget, du normalt bruger hjemme i dit køkken, så er der tale om megaforarbejdet mad. I megaforarbejdet mad er råvarerne ofte blevet dekonstruerede, kemisk behandlede, tilsat madsminke i form af tilsætningsstoffer, emulgator, aromaer m.m. og derefter sat sammen på ny. 

Denne industrielle bearbejdning og anvendelse af billige ingredienser resulterer i letfordøjelige føde- og drikkevarer, der smager sødt og salt, og som er nemmere at tygge eller bare sluge. De giver hurtig energi og mange kalorier fra især kulhydrater og usunde fedtkilder. Rent sundhedsmæssigt er den ringeste form for forarbejdet mad oftest netop megaforarbejdet mad. 

Meget tyder på, at hvis man har et højt indtag af megaforarbejdet fødevarer, så får man markant større risiko for hjerte-kar-sygdomme og andre kroniske sygdomme. Megaforarbejdede fødevarer ser ud til at påvirke vores tarmflora uhensigtsmæssigt, hvilket blandt andet kan føre til metaboliske ubalance og inflammationer. Typiske eksempler på megaforarbejdede fødevarer er sodavand, forskellige færdiglavede retter, chips og kager. Men det er også langtidsholdbare brødprodukter, færdiglavede desserter, nogle pølser, pålæg og de kødfrie alternativer og mange morgenmadsprodukter.

Risikoen for at udvikle demens kan nedsættes ved at skære ned på indtaget af megaforarbejdet mad og drikke, hvis vi erstatter det med mad af råvarer og let forarbejdet råvarer. 

Et godt eksempel er et studie på ÆG , 

Råvarer, som ikke er forarbejdet- en bakke æg uden ingrediensliste – bare æg. 

Forarbejdede fødevarer – pasteuriseret hele æg – ingredienser økologisk hele æg, vand og mælkesyre. 

Megaforarbejdede fødevarer – vegansk ægge erstatning – ingredienser majsstivelse, emulgator af fedtstoffer, fortykningsmiddel: xanthangummi, rismel og ærteprotein.

I sidste ende er det vigtigt at være opmærksom på, hvad vi putter i vores kroppe. Ved at vælge friske og naturlige råvarer frem for megaforarbejdet mad kan vi reducere risikoen for en række sundhedsproblemer og øge vores livskvalitet. Så næste gang du står over for valget mellem hurtig og nem mad og sundhed, så husk på, at det ofte er det, vi investerer i vores helbred i dag, der bestemmer vores velbefindende i fremtiden.

Yours

BB

Categories:

Tags:

Comments are closed