Vidste du, at hyppig sex kan øge din forventet levetid? Det at være seksuelt aktiv har mange fordele herunder nydelse, stress lindring og genopladning. Det siges, at hyppige orgasmer 50 – 100 om året kan øge den forventede levetid med 3 til 8 år, så det er værd at tage med.
Hvis du vil leve længere, så dyrke mere sex. Det er ikke kun vigtigt for livet, men også for dit følelsesmæssige velvære. Et aktivt sexliv betyder, at du bruger din krop – og at du bruger muskler, du normalt ikke bruger. Det forebygger højt blodtryk, hjertekarsygdomme og ikke mindst dårlig mental sundhed.
Jeg hører ofte fra kvinder, at de ønsker at have sex, men glæden eller lysten er forsvundet, efter de har ramt overgangsalderen. Årsagen behøver ikke at være, at de keder sig med deres partner, for mange er det et fysisk fænomen.
Fald i produktion eller mangel på østrogen, progesteron og testosteron, kan være udslagsgivende. Uden disse vigtige hormoner kan følelsen og lysten udeblive eller helt forsvinde.
Som kvinde har østrogenproduktionen i årtier fået dig til at føle dig produktiv, mere energisk, i godt humør, attraktiv og du sover bedre. Mange kvinder har 60 % mindre østrogenproduktion i overgangsalderen, end de havde, da de var i 20`erne. Det vil sige over halvdelen af det, der skal hjælpe os til at finde vores sexlyst, er væk. Når vi ikke producerer så meget østrogen, producerer vi mindre skede sekret, og derfor oplever mange kvinder at blive tørre i slimhinderne, bl.a. i skeden. Man kan opleve, at skedevæggen bliver mere porøs, fordi den ikke har den samme tykkelse og smidighed som i ungdomsårene. Derfor klager mange kvinder over svie under samleje, rifter og små blødninger. Alt sammen ubehag, som spænder ben for sexlysten.
Men hvad med hormon tilskud? For det første er en samtale med din læge vigtig, og en speciallæge er absolut must. Falder valget på hormoner, vil de fleste opleve færre eller helt undgå hede- og svedeture. Hormoner forhindrer derudover nedbrydning af dine knogler og muskelmasse, og afhjælper også vandladningsgener. De vil øge din libido, da dine slimhinder igen opfører sig normalt og lysten til sex vender tilbage.
Jeg har taget hormoner i 11 år, og mit eneste problem er søvnproblemer, som jeg har haft siden 30`erne. Absolut intet andet har ændret igennem min overgangsalder og efter. Jeg er fortaler for tilskud, men har også den bedste hormonlæge i Europa.
Mænd oplever omkring de 40 til 50 år en tilstand som kan minde om kvindernes menopause, men hos mænd kaldes det andropause. Modsat kvinder er der ikke hos mænd et klart tegn – som f.eks. ophør af kvindens menstruation. Mænd oplever et snigende lavere testosteronniveau. Testosteron er det mandlige kønshormon som primært dannes i testiklerne, og som påvirker alt fra udseende til proteinopbygning. Gennem hele livet varierer mængden af testosteron i kroppen og fra slut 20`erne falder testosteronniveauet stille og roligt resten af livet. Når testosteronniveauet for alvor falder oplever mænd bl.a. tab af muskelmasse og styrke, en større mængde kropsfedt og en mindre seksuel lyst. Mænd der er kommet i andropausen, kan komme i testosteronbehandling. Behandlingen består af enten tabletter, cremer, hudplastre eller injektioner. Der er forholdsvis stor forskel på, hvor godt behandlingen virker hos den enkelte, men størstedelen af de mænd, der kommer i behandling, oplever forholdsvis hurtig bedring, men som med al anden medicin, mærker nogle ikke de store ændringer.
Som nævnt ovenfor er nedsat sexlyst et normalt problem for både mænd og kvinder under og efter overgangsalderen. En stor del af årsagen til problemer med lyst er, at testosteronniveauet falder for både mænd og kvinder. Testosteron er et vigtigt hormon for sexlyst hos begge køn, so what to do? Læs omkring hormoner, og stil spørgsmål omkring de hormoner, du ligger lavt i – kan ses på en blodprøve. Der er en løsning for alle, og du skal ikke vælge imellem pest eller kolera, mange har et dejligt sexliv igennem 60`erne og 70`erne.
En anden faktor til menneskets aftagende lyst – ligger i stress. Dette kan allerede træde ind i 30`ene, og det er den største romantik dræber, da især stress sløver hormonproduktion.
Så hør godt efter kære SUPER KVINDER & MÆND: Hvis du både er vildt stresset og har ubalance eller ikke eksisterende kønshormoner, kan bare det give et godnat kys være op af bakke.
Så vi mister bla. vores kønshormoner i ældningsprocessen, og de negative virkninger er mere udbredt i dag, end på noget andet tidspunkt i menneskeligheden historie. Årsagerne er, at vi lever længere, og vi lever et mere stressende liv.
Det kan være svært at sætte aktivt ind på de lavere niveauer på hormonerne, enten fordi det er tabu belagt eller også støder man panden mod en mur hos nogle danske læger. Men det forhindrer os jo ikke i at finde glæden i at aktivere os selv i nydelsen og lysten.
Det kan gøres på forskellige måder – forsættelse følger…..
Yours
BB
Comments are closed