Vores alder giver sig desværre udtryk i et lavere stofskifte, hormonforstyrrelser og tiltagende inaktivitet sammenlignet med i ungdomsårene og lidt ekstra hygge i hverdagen sætter sine spor.

Kroppens balance og den moderne livsstil bærer også sin del af ansvaret for de ekstra kilo, der sidder godt fast på sidebenene i +55-årsalderen. Ændringer indenfor livsstil, madvarer, miljø og mængden af fysisk aktivitet har for mange været høj i den første halvdel af vores liv, og vores krop har meget svært ved at tilpasse sig disse massive ændringer, hvilket har medført overvægt i den vestlige verden, som flere og flere i dag kæmper med. Konsekvenserne efter 40`erne har været større risiko for at udvikle livsstilssygdomme som f.eks. diabetes, hjerte- & karsygdomme, kræft og på den mentale side manglende selvværd, depression og ensomhed. 

Igen vender jeg tilbage til vores forfædre – hvis de ikke havde haft muligheden for at op maksimerer og tage på i vægt, ville de ikke have overlevet dårlige tider, og du og jeg havde aldrig set dagens lys. Når der var masser dyr at jage og frugt at spise, indtog vores forfædre, alt hvad der var tilgængeligt. De tog på og blev federe. De sparede ganske enkelt op til tider, hvor det var vanskeligt at finde føde, og levede så af deres opsparede fedtdepoter i de perioder. Naturen skabte derfor to biologiske systemer:

  1. Når der er rigeligt med mad, oplagres fedt effektivt i kroppen 
  2. Når der er færre fødevarer, ændres stofskiftet til et lavere niveau for at imødekomme det reducerede indtag af føde. Samtidig øges antallet af enzymer, der udnytter de oplagrede fedtdepoter.

I vores moderne vestlige verden med nyt modent landbrug, stor produktion, konservering og muligheder for hurtig forarbejdning, har vi ikke længere perioder med sult og hungersnød – vi spiser bare stadig, som om vi stod overfor det i morgen!

I den vestlige verden lever vi i konstant overflod, og vi kan i dag spise sæsonafhængige fødevarer året rundt. Jeg husker stadig, da jeg som 10-årig var på ferie hos min mormor på Bornholm og jordbærsæsonen nærmere sig. Jeg glæde mig helt vildt til at få jordbær og spiste dem uafbrudt i 3 uger. I dag kan jeg i de fleste supermarkeder købe jordbær i januar måned, de smager så desværre ikke af noget som helst.

I den moderne verden tilbyder producenterne hvert år nye og spændende produkter, og vores smagsløg har meget svært ved at sige nej tak til lækkerierne. Seven Eleven ligger lige om hjørnet, pizzamanden er kun et opkald væk, og vores fryser bugner af gode supermarked tilbud. Resultatet er, at vores krop er i en konstant ”lagringsfase”, for bliver der hungersnød i morgen, ville vi måske kun tabe til amerikanerne, hvis det gjaldt om at holde længst.

Jeg har i mit 60. år aldrig befundet mig i en tilstand, hvor jeg har brugt af kroppens reserver ud over ved fysiske aktiviteter og helbredstruende slankekure. Jeg har ikke været strandet på en øde ø, siddet fast i en elevator i dagevis eller faret vild i ødemarken. Men jeg har i 20´erne og i 30`erne været på alle de slankekure, som har set dagens lys. Og hvad fik jeg lige ud af det? Et nedsat stofskifte, konstant sult, øgning af antallet af enzymer som oplagrer fedt og en enormt trang til at spise alt det, jeg ikke måtte. 

Desværre aldrig med det store vægttab – højst et par kilo, som næste uge var på igen. 

Først senere i livet kunne jeg forstå sammenhængen imellem sultekurer og kroppens genetik. Kroppen forsøger krampagtigt at holde på den energi, der kommer indenbords for at forberede sig til den næste periode med lavt fødevareindtag. Kan du huske urmennesket? Dengang var det en fordel at være forsynet med fedtlagringsgener, men i den moderne livsstil hænger det slet ikke sammen.

Vi er nødt til at tage højde for vores fedtlagringsgener og forstå, at slankekure og diæter ikke virker på den lange bane. Fra og med dette sekund gælder det, for dig om at fokusere på at holde energistofskiftet højt og spise fornuftigt og energimæssigt korrekt, også selv om du helst skal 10 kg. ned i vægt indenfor de næste 3 måneder. 

Du gør hvad du kan, men du taber dig ikke et eneste kilo?

Jeg ved, at der ligger en stor pose penge og venter på den person, som kan komme op med produktet, operationen eller medikamentet, som let og uden smerte giver dig et vægttab på 10 kg på 6 uger og selvfølgelig får dig til at holde dit vægttab resten af dit liv. 

Novo Nordisk nye Vægttabsmidlet Wegovy går som varmt brød – folk taber sig, men dette produkt er egentlig lavet til diabetiker. Det virker på kroppen som et mæthedshormon, der normalt dannes i tyndtarmen, det nedsætter appetitten, reducerer dit energiindtag, og reducerer præferencen for fødevarer med højt fedtindhold.Hvis jeg var i 30`erne ville jeg 100% have afprøvet dette, men i dag, er jeg mere opmærksom på lang tids konsekvenserne.

Jeg har talt med en del, der har været på midlet i 2-3 måneder, de er super lykkelige, for de har tabt de ønskede kilo selvom kostprisen på Wegovy er dyrt. Men hvad sker der, når de stopper indsprøjtningerne eller pillerne? Det spørgsmål lader jeg stå et øjeblik eller måske længere til jeg har informationen nok.

De sørgelige fakta er – at mange af ugebladenes slankekure ikke virker. 95 % mislykkes i kampen – og det er årsagen til at vægttab som mål er en meget dårlig ide. Mit råd til dig. HOLD OP MED AT GÅ PÅ SLANKEKUR!  Slankekure er noget ”Fanden” har skabt og gjort os mere og mere afhængige af de sidste 30 år. Vi har ”around the world” brugt et beløb, jeg ikke engang har nuller nok til, og hvad har vi fået for pengene? Vi har taget rigtig mange ekstra fedtkilo på kroppen, og en håndfuld personer er blevet rigere på bankbogen. Det værste er, at de har opnået denne rigdom på bekostning af dig og mig. 

Det at du kan få leveret en pizza hurtigere, end du kan tilkalde en ambulance – er tankevækkende!

Hvis jeg bad dig sætte dig ned og lave en liste over det, du putter i munden fra solopgang til sengetid, hvor meget junk, unødige kalorier og elendig mad vil du tro listen indeholer? Ting som er noget rigtig bras og ikke har nogen næringsmæssig værdi. Produkter som underminerer din sundhed og dit helbred.

Jeg vil vædde på, at det er mere end 60 % af dit daglige kalorieindtag består af forarbejde kulhydrater, mættede og flerumættede fedtstoffer, proteiner fyldt med pesticider, væksthormoner og antibiotika, sodavand alm. eller light i rigelige mængder, snack m.m. 

Hvordan føles det, når du egentlig godt ved, hvad disse ting gør ved din krop? Hvis du er ligeglad, så fred være med det, men jeg har svært ved at forestille mig, at du fortsat læser, hvis du lader stå til!

Den dag du siger NEJ til forarbejdet mad, junkfood og hurtige kalorier, træner effektivt, og mentalt hviler i din krop, vil du få det fantastisk med dig selv, blive mere fast i kødet, føle dig trimmet og stærk og få et overskud, du ikke troede var muligt. 

Jamen det tager vel lang tid ikke? Jo – du vil ikke tabe dig 15 kg på 6 uger, og det er ikke nok at holde i 6 uger. Men hvad er, det du gerne vil?  – er det at kunne passe sommerkjolen i 14 dage eller se godt ud og føle dig fantastisk de næste 20 år? 

Ja, jeg har valgt det sidste, og det håber jeg også, du vil. Jeg har de sidste 40 år tilbragt imellem 4-6 timer dagligt i fitnesscentre enten som instruktør, personlig træner eller trænet selv. De fleste mennesker jeg har undervist og coachet, kommer med en ting for øje – vægttab. Jeg gør, hvad jeg kan for at motiverer dem til også at mærke sidegevinsterne, den stærkere ryg, den genvundne balance, hurtigheden, styrken til at kunne løfte og bære tungere ting i hverdagen, eller det at føle sig 2 cm højere, ganske enkelt fordi holdningen er blevet rank og kraftfuld.

Ting som disse skal også til at fylde mere i dit liv i takt med, at du kommer i gang med at spise og træne optimalt.

Når dette er sagt, så stiller jeg mig lige med et ben i den anden lejr! For jeg coacher da mine klienter til vægttab. Kan jeg se, at overvægt er et problem for helbredet, livet som helhed eller selvtilliden, jamen så er vægttab det essentielle. Men du vil aldrig se mig i blade, tv eller lignende med udtagelsen ” jeg har kuren, hvor du på 4 uger kan tabe 5 kg”. Hvem bliver lykkelig af at veje 5 kg mindre i et par uger, og så tage hele molevitten på igen og mere til? I hvert fald ikke klienter, jeg lægger navn til.

Jamen, er der ikke nogen let vej ud af dette – desværre nej!

Det hele hænger sammen med optimal og næringsrig kost og fysisk aktivitet. Dette er løsningen på dit tilbagevendende problem – hvis du har et Skal vi løse det sammen?

80/20 reglen

Som afslutningen på denne blog vil jeg komme med den letteste måde at leve sundt uden at være fanatisk. Ligesom du har jeg også laster, og jeg er ikke hellig eller totalt omvendt. Jeg har valgt at leve mit liv efter 80/20 reglen. 80 % af tiden spiser og drikker jeg optimalt, økologisk og næringsrigt – 20 % af tiden nyder jeg mine laster, disse med stor tilfredshed og god samvittighed.

Hvad består mine 20 % så af: bolcher, popcorn, lakrids, vin, flødeboller, tebirkes og cafe late – i den rækkefølge. Alle ting som forsøder min tilværelse i mængder, som ligger indenfor det, jeg har tilladt mig selv. Og det har jeg absolut intet problem med nu. Det har virket for mig on and off de sidste 15 år, og jeg anbefaler denne enkle formel til alle på min vej. På denne måde behøver du ikke have dårlig samvittighed, og kan med et smil om munden kaste dig over en god dessert, is eller et glas 12 års gammel whisky.

Læs på bloggen i næste uge, hvad jeg har gjort for at tabe de irriterende 8 kg, som sneg sig på efter jeg flyttede til det græske, spiste anderledes og ikke fik trænet optimalt.

Jeg syede ikke munden samme, men jeg regnede på min indtagelse af kalorier, holdt mig fra alle mine intolerancer, tog bioidentiske hormoner jf. min belgiske læge, satte min aktivitet lidt op, sagde meget NEJ, hvilket irriterede en del, men i januar nåede jeg min ønskede vægt på 73 kg, som var min vægt da jeg blev gift for 2. gang i 2012. Den vægt holder jeg nu på 4 måned, og følelsen af endelig at været i mål, er fantastisk…… læs med i næste uge

Yours 

BB

Categories:

Tags:

Comments are closed