Et optimistisk syn på alder.

Anti-Aging – ja det er der, hvor du og jeg er, og det handler ikke nødvendigvis om at leve, til vi er 100 år gamle. Det drejer sig derimod om at få en højere livskvalitet – så de næste 20-30 år af vores liv ikke ødelægges af helbredsproblemer, dårligt selvværd og inaktivitet. Det handler om at gå aktivt ind og modarbejde de problemstillinger, som vi til stadighed læner os op af og bliver gjort opmærksomme på, når cpr-nummeret er fra 60érne eller før.

I takt med at vi bliver ældre, undergår kroppen en række fysiske forandringer. Vævsstrukturer som ledbånd, led kapsler, sener, muskelfascier og led brusk mister med årene en del af sin elasticitet, eftergivenhed og grundstyrke.

Ligeledes undergår kredsløbet en aldersforandring. Den maksimale lungeventilation, hjertets salg og minutvolumen falder, og grundet mindre eftergivenhed i blodkarrene, kan blodtrykket blive for højt. Dette har betydning for, hvordan du skal opbygge et træningsprogram, og selvom du ikke lige vil være ved det, så bør belastningen under træning være lavere, end da du var i 40`erne. Du skal træne effektivt, men du skal passe på din krop, lytte og undgå skader.

Det er aldrig for sent at starte dit fysiske liv, om du er 50 år eller over 70 år, vil fysisk aktivitet kunne bidrage til dit liv på så ufattelig mange måder. Udover at give dig mere styrke og udholdenhed, vil du forbedre din holdning, føle dig mere fleksibel i kroppen og bidrage til bedre balance og reaktion. 

Regelmæssig fysisk aktivitet – især styrketræning nedsætter tabet af muskelmasse. I forbindelse med at vi ældes, er det normalt at muskelmassen mindskes. En persons totale muskelmasse nedsættes med over 40 % fra vi er 20 til vi når de 90 år. I denne periode mister musklerne deres styrke og elasticitet. Når musklerne bliver stive og begynder at hænge fra den daglige påvirkning af tyngdekraften, ses kroppens ældning tydeligere og tydeligere. Med fysisk aktivitet kan du minimere denne kedelige tilstand. Du kan beholde en stor del af din muskelmasse, ja du kan endog øge muskelmassen hele vejen til graven. Du vil opnå det, som hundredvis af skønhedsprodukter lover, du vil se og føle dig yngre og stærkere, men det kræver masser af styrketræning.. 

Det koster dig ikke ret mange penge, men det koster tid, sved og lidt tåre, for ingen kommer sovende til dette vidundermiddel, så du er nødt til at lægge en plan for din aktivitet eller få hjælp til det.

Mange klager over, at de mangler energien til at gøre det, de kunne for bare få år siden.  De er blevet enige med sig selv om, at den kroniske træthed og manglende energi er en følge af, at de snart når de 60 år, men det er ikke sandt – tværtimod – det er ganske enkelt inaktivitet, at skubbe startdatoen for træning, stress og alt for meget hygge. 

Når du føler dig stærk, ser godt ud, føler dig veltilpas og lever et aktivt liv, er det let at være optimist. Mennesker – uanset alder, som holder sig fysisk aktive, har en anden livslyst og syn på livet, som giver dem selvtillid og en dejlig fornemmelse af veltilpashed. 

”Jamen, hvor får jeg energien fra” spørger du dig selv. ”Jeg føler mig næsten altid træt, flad og små depressiv” 

Stå tidligt op og kom ud i naturen eller smut forbi det lokale træningscenter og bliv en del af korpset om morgen/formiddag. Eller i stedet for at falde hen foran Tv’et, så prøv at træk i tøjet og vær aktiv. Fysisk træning (kredsløbstræning) forbedrer din optagelse og brug af ilt. Når din krop bruger ilt effektivt, vil du bedre kunne bruge det til at producere energi. Din krops mulighed for at gøre dette, kaldes den aerob kapacitet. Når din aerobe kapacitet er høj, er dit hjerte, dine lunger og blodårer storleverandører af ilt til kroppens celler. Når dette sker, føler du ikke træthed på samme måde, og din krop leverer mere energi til de aktiviteter, du skal samt har lyst til at udføre, om det er en spinning time, slå græs, gå en tur eller lege med børnebørn. 

Der er også konkrete beviser for at fysisk aktivitet reducerer stress. Du kan sagtens føle dig overrumplet af en ophængt hverdag, hvor job, familie, bekymringer og travlt skema tager 99 % af din energi. Uanset hvilken grund du har til at stresse rundt, så er en ting sikkert. Kronisk stress kan være en stor byrde for dit helbred.

Du kan føle stress som spændingshovedpine, søvnproblemer, angst for at slå til eller i værste fald som en depression. Stress kan også påvirke dit immunsystem – hvilket minimerer dit forsvar mod sygdomme, hvor immunforsvaret er kroppens vigtigste soldater.

Igen er recepten fysisk aktivitet i mindre eller større grad, da du her vil kunne reducere de negative effekter af stress for kroppen – her er hvordan:

  • Træning er afslappende (ja du læste rigtigt), næsten en form for meditation. Selvom du presser din krop under aktiviteten, fastholder din psyke en følelse af ro og kontrol. Du har fornemmelsen af at bestemme over din krop og dit liv på et højere plan. Det er ikke mærkeligt at mange fysisk aktive mennesker har et helt normalt blodtryk, selv under påvirkning af stress.
  • Fysisk aktivitet gør det også ud for en slags ”time out” fra alle dagligdagens problemer og tankemylder. Mens du træner har du tendens til at koncentrere dig, om det du er i gang med lige nu, og ikke dagens bekymringer.
  • Fysisk aktivitet stimulerer produktionen af endorfiner (neurotransmitter) som producerer følelsen af at være ovenpå (være høj), og dette får mange mennesker til at føle sig opløftet allerede 15 minutter inde i træningen. 

Men hvis du allerede er stresset, som følge af arbejdspres og følelsen af, at døgnet bare ikke har alle de timer, du har brug for, hvordan finder du så tiden til aktivitet?

For lidt tid er ofte mere en undskyldning end en realitet. Det er et prioriteringsspørgsmål, for hvis du nu er helt ærlig, ser du så ikke min.1 times TV om dagen?  Så hvorfor ikke følge din favorit serie eller fodboldkamp på skærmen, mens du knokler derud af på crosstraineren eller spinningcyklen– og slå to fluer med et smæk, men der SKAL også være plads til styrketræning, og dette foregår sikrest i et fitnesscenter eller outdoor med supervision.

Nu har jeg lige et par spørgsmål – hvad ønsker du for DIG? Har du drømme/ønsker om et bedre helbred og en stærkere krop? Og hvordan tager du action?

Jeg har ikke alle direkte veje til målet, men jeg har det sorte bælte i løsningshåndtering, når det gælder fysisk aktivitet, kost, mental målsætning og det at knække kurven. Kontakt mig, hvis der er noget jeg kan pushe dig i – jeg lover dig, at du bliver lykkeligere, når din krop sender dig små søde positive hilsener……

Yours

BB

Categories:

Tags:

Comments are closed