Hormonbehandling – Hvad vi (rent faktisk) ved i dag

Baggrund fra 1990’erne – hvor det hele startede…

Ah, 90’erne – boybands, Buffalosko og starten på det største studie om kvinders sundhed: The Women’s Health Initiative (WHI). Det her amerikanske mammutprojekt blev søsat i 1993 og inkluderede over 160.000 postmenopausale kvinder – de fleste uden symptomer og i gennemsnit 60 år gamle (altså midt i en alder, hvor nogle helst vil glemme ordet “hedetur”).

Studiet testede primært konjugeret østrogen (altså hesteøstrogen – ja, fra heste) med og uden syntetisk gestagen. Bioidentiske hormoner – dem kroppen rent faktisk selv producerer – var ikke med i forsøget. Begge behandlingsgrupper blev stoppet før tid på grund af bekymringer om bivirkninger. Det kastede en ordentlig skygge over hormonbehandling i mange år – men det viser sig nu, at det måske var lige dramatisk nok.

Hormonbehandling før og efter overgangsalderen

Perimenopausen – “hormonkarrusellen”

Hvis du synes, din cyklus er blevet mere uberegnelig end en GPS uden signal, og du pludselig vågner badet i sved kl. 03.17, så er du muligvis i perimenopausen. Her kan hormonbehandling hjælpe:

• Lavdosis p-piller: Godt valg til at styre cyklussen og dæmpe symptomer.
• Transdermalt østrogen (plastre, gel eller spray) + gestagen (tablet eller spiral): Et alternativ, især hvis man har øget risiko for blodpropper.

📌 OBS: Skal ordineres af lægen. Du må ikke bare hive et plaster ud af tasken og håbe på det bedste.

Postmenopausen – “velkommen til hormonland”

Når menstruationen har været væk i 12 måneder (eller mere – men hvem tæller?), handler det om lindring:

• Østrogen alene: Hvis livmoderen er fjernet.
• Østrogen + gestagen: Hvis livmoderen stadig er der – for at beskytte mod kræft.
• Lokal østrogenbehandling: Til tørhed og urinvejsproblemer – uden at hele kroppen påvirkes.
• Bioidentiske hormoner: Ofte godt tålt – og mere “naturlige”, da de ligner kroppens egne hormoner.

Min personlige rejse – og lidt inspiration

Siden 2012 har jeg selv været i behandling hos nogle af Europas dygtigste hormonlæger i Belgien hertoghe.eu – ja, du læste rigtigt. Jeg var en af dem, der pakkede håndbagagen med håb og hormoner.

Hos Dr. Poulet får jeg hvert år et kæmpe tjek: blodprøver, urinprøver, samtale og personlig tilpasning af mine hormoner, vitaminer, fedtstoffer og så meget mere. Jeg får alt det, min krop plejede at producere, men som nu har valgt at gå på pension.

Det er dyrt. Der er intet tilskud. Men det er den bedste investering, jeg har gjort for både min krop og mit humør. Ifølge Dr. Poulet kan jeg fortsætte til jeg bliver 90 år gammel, så længe jeg tager alle screeninger af bryster, underliv, mave/tarm m.m. 

Hvordan får man adgang til hormonbehandling?

• Lægen: Start med din egen læge eller en gynækolog. Du skal ikke google dig til hormoner!
• Recept: De fleste præparater kræver recept.
• Specialklinikker: Der findes hormonklinikker med fokus på overgangsalderen.
• Individuel plan: Det er ikke one-size-fits-all – det er you-size.

Det er vigtigt at vide

• Evaluér behandlingen årligt.
• Vælg behandlingsform ud fra symptomer, alder og risici – ikke ud fra, hvad naboen tager.
• Nogle tåler hormonbehandling bedre end andre – det skal testes og tilpasses.

Hvad vi har lært (og hvad du måske ikke hørte i 2002)

WHI-studiet har med over 20 års opfølgning gjort os klogere:

• Hormonbehandling bør ikke bruges til forebyggelse af kroniske sygdomme som hjertekarsygdomme, demens og kræft.
• For kvinder under 60 år eller inden for 10 år efter overgangsalderen kan hormonbehandling have flere fordele end ulemper.
• Risikoen for fx blodpropper er lavere ved transdermal behandling og lav dosis.
• Individuel vurdering er nøgleordet – altid i samarbejde med en sundhedsprofessionel.

Nye fund fra 2024 (ja, vi bliver klogere hele tiden)

• Kost og kræft: Fedtfattig kost med masser af frugt og grønt mindsker ikke nødvendigvis kræft – men det kan nedsætte dødeligheden af brystkræft.
• Kost og aldring: Sund kost påvirker cellernes biologiske alder via epigenetik (tænk: celle-DNA med mute- og play-knap).
• Kræftrisici: Østrogen alene øger risikoen for æggestokkræft hos kvinder uden livmoder. Østrogen + gestagen mindsker risikoen for livmoderkræft, hvis livmoderen er intakt.

Konklusion (eller: det, du skal tage med dig)

WHI-studiet og nyere forskning har givet os en langt mere nuanceret forståelse af hormonbehandling. Det handler ikke om skræmmekampagner eller mirakelmidler – det handler om viden, valg og personlig tilpasning.

👉 Tal med din læge – få en henvisning. Og få lavet de nødvendige test & prøver. 

Yours

BB