Kan mindre medicin give mere sundhed – og hvad betyder det for os over eller omkring over de 60 år?
Der sker utrolig meget inden for longevity, hormoner, metabolisk sundhed og medicinsk forskning.
I min tidligere artikel gennemgik vi GLP-1, metformin, peptider og hormonbehandling. Men flere har efterspurgt mere viden, og derfor går jeg denne gang et spadestik dybere.
1. GLP-1 – ikke længere kun et spørgsmål om vægttab
GLP-1-medicin som semaglutid er blevet interessant langt ud over traditionel vægtbehandling. Forskningen har dokumenteret gavnlige virkninger på blandt andet blodsukker, inflamationer og hjerte-kar-risiko hos bestemte patientgrupper.
Men hvad med meget små doser?
Nogle læger arbejder med individuelt tilpassede doser for at forbedre tolerancen og begrænse bivirkninger. Det interessante spørgsmål er, om man kan opnå nogle af de metaboliske fordele uden et større vægttab.
Det ved vi endnu ikke. Mikrodosering under de almindeligt undersøgte doser mangler solide kliniske studier.
Men for os over 60`er det vigtigt at beskytte muskelmassen, hvis appetitten og vægten falder. SÅ TRÆN TUNGT!
2. Metformin – kan et gammelt diabeteslægemiddel påvirke aldring?
Metformin har været anvendt gennem mange år til behandling af type 2-diabetes. Forskere undersøger, om lægemidlet også kan påvirke biologiske processer forbundet med aldring.
Det betyder ikke, at personer med diabetes skal stoppe deres behandling. Det betyder, at metformin ikke uden videre bør anvendes som anti-aging-medicin, hvis din læge ikke godkender det.
3. Peptider – spændende forskning, men hvor langt er vi egentlig?
Peptider som BPC-157, TB-500, CJC-1295 og Ipamorelin omtales ofte internationalt i forbindelse med restitution, vævsheling og muskelbevarelse. Men her er det vigtigt at skelne mellem biologiske teorier, dyreforsøg og dokumenterede resultater hos mennesker. For flere af disse stoffer mangler der stadig tilstrækkelig viden om effekt, korrekt anvendelse og langtidssikkerhed.
At en behandling tilbydes på en international longevity-klinik, betyder ikke nødvendigvis, at den er videnskabeligt dokumenteret eller godkendt. Undersøg det – inden start
4. Hormoner efter 60 – individuel behandling frem for longevity & anti-aging
Østrogen, progesteron og testosteron m.m. spiller forskellige roller i kroppen.
For nogle kvinder kan hormonbehandling have betydning for blandt andet overgangsaldersymptomer, muskelmasse, stofskifte, libido, søvn og knoglesundhed.
Hos mænd kan testosteronbehandling være relevant ved dokumenteret testosteronmangel og symptomer som manglende libido. Men hormoner bør ikke anvendes alene med det formål at få bedre blodprøvetal. HGH er også efterspurgt af mange, men det udskrives ikke i DK til voksne.
Behandling skal altid vurderes individuelt ud fra symptomer, sygehistorie, risici og relevante undersøgelser af specialister.
5. Muskelmassen – vores måske vigtigste anti-aging & longevity investering
Vi kan tale nok så meget om nye præparater og avancerede behandlinger. Men én ting er fortsat essentiel:
Vores muskelmasse, styrke og fysiske funktion har enorm betydning for, hvordan vi ældes.
Progressiv styrketræning, tilføring af de rette hormoner, tilstrækkeligt protein, kredsløbstræning, søvn og restitution er fortsat fundamentet. Det er netop kombinationen af viden om kroppens aldring og målrettet fysisk træning og mulighederne for anti-aging, der interesserer OS.
Hvor står vi så i oktober 2026?
Longevity er ikke længere kun et spørgsmål om at leve længst muligt. Det handler i stigende grad om Healthspan – antallet af år, hvor vi lever med god fysisk og mental funktion.
Vi følger fortsat udviklingen tæt, både inden for træning, kost, hormoner og nye medicinske behandlinger. Men vi mener også, at det er vigtigt at stille kritiske spørgsmål, når nye behandlinger markedsføres som løsningen på aldring.
Spørgsmålet er ikke, hvor gamle vi kan blive – men hvor godt vi kan leve de ekstra år.
Michael og jeg har arbejdet med træning, kost og sundhed gennem 30-43 år og har fulgt udviklingen inden for Longevity og Anti-Aging de seneste 12 år. Den 24. november flyver vi på Longevity Conference i Singapore, da vores interesse fortsat er at kombinere fysisk erfaring og træning med ny viden og forskning for os + 60. Du hører fra os!!!
KH
BB & Michael
Fitness Consulting by B & M – fitnessconsulting.dk
Viden · Erfaring · Resultater
Fitness Consulting by B & M – fitnessconsulting.dk
Viden · Erfaring · Resultater
— sammen med Michael Hammer her: Impuls Fitness Club & Livsstil.