
Longevity er gået fra udelukkende at handle om at se yngre ud – til i dag at handle om at holde kroppen stærk, funktionel og selvhjulpen så længe som muligt.
Vores konference i Central World i Bangkok fra den 11.–13. marts var vores første i Asien. Normalt deltager vi i USA, men denne gang havde vi brug for en ny og mere lægefaglig tilgang til, hvordan vi ser på kroppen – især med tanke på, at vi selv er henholdsvis 59 og 63 år.Vores træningserfaring er solid, men spørgsmålet er: Hvad sker der nu – og fremadrettet – som vi selv kan påvirke? Vi arbejder dagligt med personlige klienter og holdtræning, hvor mange er på vores egen alder eller ældre.
Fik vi noget med hjem? JA!
Var det anderledes at lytte i ro fremfor at løbe fra ballroom til ballroom i træningstøj? JA! Det var en gennemført inspirerende konference, hvor vi både blev udfordret og bekræftet i, at vi allerede er på rette vej. Longevity er en kæmpe trend i 2026.
Oversat til dig:
Du kan være 62 år – men have en “krop som en 55-årig” (eller omvendt… og det er knap så interessant).
Biologisk alder – det nye fokus
Man måler ikke længere kun din alder i år. I dag ser man i stigende grad på din biologiske alder (bl.a. via epigenetiske tests).
Disse tests viser:
- Hvor hurtigt din krop ældes
- Kropssammensætning: Fedtmasse, muskelmasse, vand, in-body score, stofskifte m.m
- Hvor du bør sætte ind – fakta er klar
- Hvordan træning, kost og behandling kan skræddersys
Medicin som longevity (meget interessant)
En tydelig trend er brugen af eksisterende medicin i longevity øjemed.
Eksempler:
- Ozempic
- Wegovy
- Metformin (en af de mest seriøse trends lige nu)
- Hormoner (til både mænd og kvinder)
- HGH (væksthormon – ikke tilladt i Danmark)
- Peptider (stadig i en tidlig fase)
Mulige effekter:
- Stabilisering af blodsukker
- Reduktion af kolesterol
- Regulering af blodtryk
- Vægttab
- Mindre inflammation
- Øget muskelmasse (ved træning)
- Potentielt reduceret dødelighed på sigt
AI + personaliseret sundhed – fremtiden
- Blodprøver + data + AI
- Skræddersyede sundhedsplaner til hver enkelt
- Farvel til “one size fits all”
Dette er allerede standard i mange longevity klinikker – dog primært i udlandet, og ofte til en høj pris.
Gen-terapi (spændende – men tidligt)
Virksomheder arbejder med at “reprogrammere” celler og potentielt vende biologisk alder delvist.Der er allerede forsøg på mennesker i gang, men: Det er stadig eksperimentelt og ikke noget, man bør kaste sig ud i endnu.
Celle-energi (NAD+ og mitokondrier)
Et stort fokusområde på konferencen:
- Mere energi
- Bedre muskelfunktion
- Langsommere aldring
Eksempler:
- NAD+
- Urolithin A
“Low-tech” slår stadig alt
Det mest interessante – og måske mindst overraskende, de mest effektive longevity-tiltag er stadig:
- Søvn
- Muskelmasse (styrketræning)
- Kost (især protein)
- Sociale relationer
Det er her, du kan gøre den største forskel – allerede i dag.
Nye longevity trends (hud og hår)
- Peptider
- Planteekstrakter (fx sort ginseng med lovende effekt)
- Kollagen (beskyttelse og tilskud)
Longevity-klinikker (boomer globalt)
- Scanninger
- IV-behandlinger
- Hyperbar ilt
- Biohacking
MEN: Meget er dyrt – og ikke alt er dokumenteret.
Min ærlige vurdering (vigtigt)
Hvis vi fjerner al hype, så er fundamentet:
- Muskelmasse = den vigtigste longevity faktor
- Blodsukkerkontrol (f.eks Metformin)
- Søvn og restitution
- Protein + styrketræning
Det spændende (men ikke nødvendigt endnu)
- Peptider
- NAD+
- Longevity klinikker
Fremtiden (heller ikke nu)
- Gen-terapi
- “Reverse aging”-behandlinger
Vores konklusion:
Longevity handler ikke om at blive 120 år -det handler om at:
- Være stærk
- Føle sig skarp
- Have energi
- Være social
- Og være selvhjulpen så længe som muligt
Vi fik utroligt meget med hjem fra den konference, og hvis du ønsker hjælp til at skræddersy din fysiske og mentale sundhed, så ræk ud til professionelle som ved, hvad vi taler om – Vi tester dig, lytter til dig og tager udgangspunkt i dine mål for din “3. ungdom”
www.fitnessconsulting.dk
Yours
BB & MH